Vores værdier, principper og strategier

Skolens værdigrundlag danner bagtæppe for alle indsatser og handlemåder i og udenfor undervisningen.

Vi sætter faglighed højt, hvilket indebærer at børn bliver mødt af uddannede, kompetente og engagerede voksne.

På skolen arbejdes der med både faglige og sociale fællesskaber ud fra anerkendelsen af, at der findes mange forskellige fællesskaber og fællesskabende aktiviteter.

I skolens hverdag og ved fejringer opbygges mange aktiviteter, der alle understøtter elevernes læring og tanken om, at alle skal blive så dygtige, både fagligt og socialt, som de kan.

På Brøndbyvester Skole er der ingen der kan stå alene og ingen skal stå alene 

Brøndbyvester Skole lægger vægt på, at skole-hjem-samarbejdet foregår i gensidig respekt og
tillid, og at der er et tillidsfuldt og positivt samarbejde med hjemmene om elevens faglige, sociale
og personlige udvikling.
Skole-hjem-samarbejdet består grundlæggende af forældremøder, aftalte samtaler mellem skole
og hjem, sociale arrangementer samt den løbende mundtlige og skriftlige kontakt. Kontakten
foregår her primært via Aula, gennem telefon samt ved personlige samtaler.

Vi ønsker at fremme en kultur på vores skole der er præget af sunde fællesskaber, og i skolen har vi  mulighed for at lære vores elever om de valg der kan være med til at man kan forblive sund på langt sigt, og  dermed få det bedste ungdomsliv og efterfølgende voksenliv. 

Princippet skal være med til at forebygge brug af nikotin. 

Vores skole er nikotinfri, det vil sige at alle former brug af nikotin er forbudt. Dette gælder også for el cigaretter, snus, vandpibe, puff og alle andre forme for nikotinholdige produkter. 

Skolens elever må ikke ryge, anvende snus, eller andre nikotinholdige produkter i skoletiden og SFO/Klub tiden, hverken på matriklerne eller uden for matriklerne. Hvis en lærer/pædagog/ansat ser en elev anvende  snus, ryge eller lignende skal han/hun gøre opmærksom på, at han/hun ikke må ryge/anvende snus og  lignende i skoletiden. Forældre kontaktes af klasselæreren med henblik på at informere og have dialog om  mulige tiltag. 

Hvis overtrædelse af forbuddet gentages flere gange (mere end 3 gange) håndteres det ved at  ledelsen/lærerne inviterer forældre og pågældende elev til en samtale. 

Voksne på vores skole er i lighed med eleverne underlagt samme regelsæt i forhold til at  rygning/anvendelse af snus er forbudt. 

Ydermere er de voksne rollemodeller for eleverne på skolen. 

Skolen sørger løbende for at undervise i viden om rygning og anvendelse af nikotinholdige produkter,  særligt med henblik på hvor skadeligt det er for sundheden. Ligeledes undervises via det sociale pensum og  AKT-årshjulet i det at kunne sige fra. 

Skolen har samarbejde med forvaltningens rygestop konsulent, hvilket betyder, at der kan etableres  individuelle og gruppeforløb i forhold til at stoppe med forbruget af nikotin. 

Værdiregelsæt for Brøndbyvester Skole

-       Værdiregelsættet er udarbejdet med udgangspunkt i DCUMs materiale og skabelon for udarbejdelse af skolens værdiregelsæt.

Vision og Værdigrundlag – Brøndbyvester Skole

Vision:

De fem bærende værdier i praksis

Formål med Værdiregelsættet

Værdiregelsættet på Brøndbyvester Skole er udviklet med det formål at skabe et skolemiljø, hvor alle elever, lærere, forældre og ledelse arbejder aktivt for et positivt og respektfuldt fællesskab, som understøtter både trivsel og faglig udvikling.

Styrke fællesskab og trivsel
Værdiregelsættet fremmer respekt, ansvarlighed og empati, så eleverne lærer at tage hensyn til hinanden og opbygge positive relationer. Dette skaber et inkluderende og understøttende miljø, hvor alle føler sig værdsatte og trygge.

Skabe klare rammer og forventninger
Værdiregelsættet hjælper med at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen. Når alle ved, hvad der forventes, bliver det lettere at navigere i både sociale og faglige situationer og tage ansvar for egne handlinger.

Fremme demokratisk dannelse gennem uddannelse
Ved at involvere elever og andre interessenter i udviklingen og evalueringen af regelsættet lærer eleverne om medansvar, dialog og demokratisk deltagelse – kompetencer, der er vigtige både i skolen og i samfundet.

Forebygge konflikter og mobning
Værdiregelsættet fokuserer på forebyggelse fremfor straf og sanktioner. Det handler om at skabe en kultur, hvor problemer bliver talt igennem, konflikter løses konstruktivt og mistrivsel forebygges gennem stærke relationer og et fælles ansvar.

Understøtte læring og faglig udvikling
Et godt undervisningsmiljø er en forudsætning for læring. Når eleverne føler sig trygge og respekterede, er de bedre i stand til at koncentrere sig, samarbejde og udvikle deres faglige potentialer. Vi tror på at elever, der trives også lærer bedre.

Værdigrundlaget og værdiregelsættet på Brøndbyvester Skole er dynamisk og udvikles løbende, så det altid afspejler både skolens og de enkelte individers behov og udvikling. Når vi handler ud fra fælles værdier og tager ansvar for hinanden, skaber vi et stærkt fundament for både personlig og faglig udvikling – dette til gavn for hele fællesskabet.

Værdiregelsæt: overholdelse og forankring

Sådan sikrer vi, at værdiregelsættet er synligt og kendt af alle på skolen

Sådan sikres ejerskab på skolen:

For at sikre ejerskab af værdiregelsættet på Brøndbyvester Skole skal hele skolefællesskabet – ledelse, lærere, elever og forældre – være aktivt involveret i både implementeringen og vedligeholdelsen af værdierne.

Eleverne kan inddrages ved at arbejde med værdierne i daglig undervisning og aktiviteter, f.eks. gennem workshops, temadage og klassediskussioner. Eleverne kan også være med til at skabe visuelle projekter som plakater, der synliggør værdierne på skolen. Elevrådet kan bidrage til at forme, hvordan værdierne bliver forstået og levet ud.

Lærerne spiller en central rolle ved at integrere værdierne i undervisningen og sikre, at de bliver diskuteret og reflekteret over i klasserne. Lærerne kan skabe synlige påmindelser om værdierne i klasserne, som eleverne kan relatere sig til. Derudover kan lærerne evaluere og justere arbejdet med værdierne i samarbejde med eleverne for at sikre, at de lever i praksis.

Forældrene kan støttes i at involvere sig ved at blive informeret om værdierne på forældremøder og gennem nyhedsbreve. Forældrene kan hjælpe med at reflektere over værdierne derhjemme og understøtte eleverne i at leve op til dem i hverdagen. Man kan som forælder også melde sig som kontaktforælder i sit barns klasse og/eller deltage i skolebestyrelsen og dennes arbejde.

Ledelsen bør gå forrest og sikre, at værdierne er synlige i skolens daglige liv. Dette sker gennem regelmæssig kommunikation, opfølgning og ved at skabe en kultur, hvor værdierne ikke blot tales om, men også aktivt praktiseres af alle.

Gennem synlighed, dialog og fælles ansvar kan vi sikre, at værdiregelsættet bliver en naturlig del af vores skolekultur, som alle tager ejerskab af og efterlever i det daglige.

Hvis værdiregelsættet ikke overholdes, er det vigtigt at reagere på en måde, der understøtter læring, ansvarlighed og udvikling – i stedet for straf og sanktioner.

Vores konkrete handlinger ser således ud:

1. Tydelige konsekvenser og samtaler

Når værdierne ikke overholdes, er det vigtigt at reagere hurtigt og tydeligt. Det gør vi bl.a. ved:

Individuelle samtaler: En samtale med den pågældende elev for at forstå, hvad der er sket, og hvordan det relaterer sig til skolens værdier. Det giver plads til refleksion og mulighed for at tale om, hvordan situationen kan håndteres anderledes næste gang. Endvidere understøtter dette vores fælles kommunale børnesyn.

Refleksion over handlinger: Eleverne bliver bedt om at reflektere over deres handlinger og tænke over, hvordan de kunne have ageret i tråd med skolens værdier. Det kan være gennem samtale, klassediskussioner, hvis konflikter har udspillet sig der.

2. Fokus på læring og udvikling

I stedet for at straffe, give konsekvenser og udelukke børn fra fællesskabet sørger vi for, at eleverne lærer af deres handlinger. Det gør vi bl.a. ved:

Samtaler med læreren: For at sikre at eleverne lærer noget af deres handlinger, ser vi samtaler som en nødvendighed. Refleksion over egen og andres adfærd er nødvendig, hvis læring skal finde sted.

Samtaler med ledelsen: Er en handling så grov at det kræver ledelsesinvolvering, kan ledelsen ligeledes have samtaler med eleverne. Dette for netop at understrege alvoren og fremme refleksionen over egne handlinger. Denne samtale kan både finde sted med og uden forældrene alt efter, hvad der er aftalt med hjemmet og hvilken forudgående kommunikation, der har været.

3. Involvering af forældre

I tilfælde af gentagne eller alvorlige overtrædelser kan det være nødvendigt at inddrage forældrene. Det kan bl.a. være ved:

Forældresamtaler: Forældrene informeres om, hvad der er sket, og hvordan de kan støtte deres børn i at forstå og leve op til skolens værdier. Sammen skal skolen og forældrene finde løsninger og lave en plan for, hvordan den ønskede adfærd kan understøttes både hjemme og i skolen. Det er vigtigt at have tillid og aktivt deltage i dialogen.

Fælles løsninger: Skolen og forældrene kan samarbejde om at finde konkrete tiltag, som kan hjælpe eleven med at ændre adfærd og tage ansvar for deres handlinger.

4. Brug af positive incitamenter

Vi vil fokusere på at fremme positiv adfærd gennem en anerkendende tilgang ved:

Elevfeedback: Eleverne inddrages i at anerkende hinandens positive handlinger. Det kan være gennem “positiv elev-feedback”, hvor elever opmuntrer og anerkender hinanden for at udvise værdier som respekt og ansvar – dette også i konfliktløsningen i hverdagen.

5. Arbejde med forebyggelse

En vigtig del af håndteringen er også forebyggelse af konflikter og misforståelser. Dette sker bl.a. gennem:

Regelmæssig dialog om værdierne: Gennem undervisningen vil vi løbende være i dialog med eleverne om vigtigheden af værdierne, så de altid har in mente, hvordan vi ønsker samvær og fællesskab på Brøndbyvester Skole

Skabe et støttende fællesskab: Ved at fremme et inkluderende og støttende fællesskab, hvor alle føler sig trygge, vil eleverne være bedre rustet til at håndtere konflikter og misforståelser uden, at de eskalerer til alvorlige overtrædelser af værdierne. Hvis eleverne og lærere oplever, at en konflikt eller misforståelse eskalerer, er der altid hjælp at hente hos både ledelse og/eller uddannet AKT-personale

Handlingerne, der tages, når værdiregelsættet ikke overholdes, bør fokusere på at skabe læring og ansvarlighed, så eleverne forstår konsekvenserne af deres handlinger og bliver motiveret til at ændre adfærd. Ved at sikre tydelig kommunikation, involvere forældre og fremme positive adfærdsmønstre, kan vi opbygge et fællesskab, hvor værdierne lever i praksis, og hvor alle føler sig ansvarlige for at bidrage til et godt skolemiljø.

Antimobbestrategi for Brøndbyvester Skole

-       Strategien er udarbejdet med udgangspunkt i DCUMs skabelon til udarbejde af antimobbestrategier. Endvidere er der hentet inspiration fra Red Barnets materiale, der ligeledes har vejledninger og anbefalinger til udarbejdelse af sådan strategi. Analyseværktøjerne der refereres til er DCUMs Proces- og værktøjer til opsporing og håndtering af mobning.

Gældende fra: 8. maj 2025                      Revideres maj 2026

Formål:

Skolens mål med antimobbestrategien:

Begrebsdefinition:

Mobning er en gentagen adfærd, hvor en person eller en gruppe bevidst og systematisk udsætter en anden person for fysisk, psykisk eller verbal mishandling. Mobning kan manifestere sig på mange måder, og det kan involvere både direkte handlinger som fysisk vold eller verbale trusler, samt indirekte handlinger som udelukkelse fra fællesskaber, rygter eller anden form for social isolation.

Mobning er kendetegnet ved en ubalance i magt, hvor den, der mobber, udnytter sin position til at skade eller kontrollere den, der bliver mobbet. Det kan foregå både fysisk (slå, sparke), verbalt (kalde øgenavne, true) og socialt (udstødelse, rygter, eksklusion).

For at noget skal betragtes som mobning, skal det ofte være gentagne episoder, hvor offeret ikke kan forsvare sig mod den adfærd, der udøves. Mobning kan have alvorlige konsekvenser for den, der bliver udsat for det, herunder lavt selvværd, angst, depression og vanskeligheder med at danne sunde relationer.

Det er vigtigt at skelne mobning fra almindelige konflikter. En konflikt er ofte et engangsproblem, der kan løses gennem kommunikation og forhandling, mens mobning er systematisk og gentagen, og handler om at skade, kontrollere eller isolere en person over tid.

Digital mobning refererer til mobning, der finder sted gennem digitale medier som sociale medier, sms’er, chatrum, spil og andre online platforme. Det indebærer, at en person eller en gruppe bevidst og gentagne gange bruger sociale medier og teknologi til at skade, isolere eller kontrollere en anden person.

Digital mobning kan tage mange former, herunder:

• Trusler og chikane: At sende truende, sårende eller nedsættende beskeder via sociale medier, sms eller andre digitale platforme.
• Rygter og falske informationer: Spredning af løgne, rygter eller falske billeder/videoer for at skade en persons omdømme.
• Udelukkelse: Bevidst at udelukke en person fra online fællesskaber eller sociale netværk for at få dem til at føle sig isoleret.
• Trolling: At provokere eller irritere en person online med det formål at forstyrre eller såre dem.
• Identitetstyveri: At oprette falske profiler eller udgive sig for at være en anden, med det formål at skade eller forvirre en person.

Digital mobning kan være lige så skadelig som fysisk eller verbal mobning, og ofte er den mere vanskelig at undgå, da den kan finde sted døgnet rundt og nå ud til en bredere offentlighed. Da digitale platforme giver en vis anonymitet, kan mobberen føle sig mindre ansvarlig for deres handlinger, hvilket kan gøre mobningen endnu mere intens og skadelig for offeret.

En af de særlige udfordringer ved digital mobning er, at den kan være sværere at opdage og stoppe, da den ofte sker uden for skolens fysiske rammer. Det kræver derfor aktiv opmærksomhed fra både skole, forældre og samfund for at sikre, at alle børn og unge føler sig trygge både i den fysiske og digitale verden. Netop derfor anbefaler vi også på Brøndbyvester Skole, at forældre og elever overholder de gældende alderskrav til de forskellige platforme på sociale medier herunder TikTok, Snapchat m.fl.

Forebyggelse:

På Brøndbyvester Skole arbejder vi forebyggende ved bl.a. at arbejde med det sociale pensum. Det sociale pensum er udarbejdet i samarbejde med SSP og ungeenheden og tager udgangspunkt i emner, der giver mening at arbejde med på proaktivt niveau. I Brøndby Kommune og på Brøndbyvester skole ønsker vi med dette trivselsarbejde at skabe de bedst mulige betingelser for, at børn og unge får en god og tryg opvækst. Den overordnede vision med dette arbejde er, at børn og unge får mulighed for og rammerne til at nå deres fulde potentiale. Det sociale pensum er udviklet så klassen hvert år kommer gennem centrale emner, der knytter sig an til temaer, der netop er aktuelle for de forskellige alderstrin. Fra forskning ved vi, at positive og sunde børnefællesskaber udgør en beskyttende faktor for børn og unges mentale sundhed og trivsel. Fællesskaber styrker elevernes følelse af at høre til, fremmer skoletrivsel og mindsker fravær, styrker den faglige indlæring og på den lange bane en beskyttende faktor for deres mentale sundhed. Det er derfor vigtig at have opmærksomhed på, at skolen og den enkelte klasse, er et trygt sted at være.

Forebyggelse af mobning på Brøndbyvester Skole kræver derfor en fælles indsats fra alle involverede parter herunder ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elever. For at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø er det vigtigt, at alle har et fælles ansvar og arbejder aktivt for at forebygge mobning.

Skoleledelsens rolle:

Skoleledelsen har en central rolle i at etablere en kultur, hvor mobning ikke tolereres. Ledelsen skal:

1.    Skabe en klar antimobbestrategi: Etablere og kommunikere en tydelig antimobbestrategi, der beskriver, hvordan mobning skal håndteres, og hvordan man forebygger det. Strategien skal være forankret i skolens værdier og sikre, at alle ved, hvad der forventes.

2.    Skabe et inkluderende og åbent skolemiljø: Sikre, at der er en positiv kultur på skolen, hvor forskellighed og respekt er i fokus. Dette inkluderer at fremme trivsel og skabe et miljø, hvor elever føler sig trygge og anerkendte.

3.    Uddanne og støtte personalet: Sørge for, at lærere og andet personale har den nødvendige viden og de rette værktøjer til at håndtere mobning og konflikter, og at de er opmærksomme på tidlige tegn på mobning.

4.    Engagere forældre: Aktivt involvere forældre i arbejdet med at forebygge mobning ved at informere om antimobbestrategien og opfordre til samarbejde, løbende dialog og inputs.

Personalets rolle:

Personalet spiller en vigtig rolle i at opdage og forebygge mobning i klasseværelset og på skolens fællesområder.

Personalet skal:

1.    Være opmærksomme på mobningstegn: Personalet skal være trænet i at genkende tidlige tegn på mobning, både fysisk og psykisk, og være i stand til at gribe ind hurtigt og effektivt.

2.    Skabe et respektfuldt og inkluderende læringsmiljø: Sørge for, at alle elever føler sig velkomne og respekterede i klasseværelset. Dette kan opnås ved at fremme positiv kommunikation, samarbejde og forståelse for hinandens forskelligheder. Endvidere ved afholdelse af klassemøder og cirkler, som er en metode fra genoprettende praksis.

3.    Undervise i sociale færdigheder: Inddrage sociale færdigheder og empati som en del af undervisningen, så eleverne lærer, hvordan man skaber gode relationer, løser konflikter og viser respekt for hinanden. Dette kan også ske gennem faglig forebyggelse hvor forskellige emner, der relaterer sig til mobning kan tages op.

4.    Arbejde aktivt med klassens trivselsmålinger: Ved at arbejde aktivt med klassens trivselsmålinger, kan klasselæreren få blik for klassens generelle trivsel, og der kan udledes vigtige områder, der kræver særlig pædagogisk opmærksomhed

5.    Årligt arbejde med det sociale pensum: Læreren arbejder hvert år med det materiale, der ligger for årgange i det sociale pensum. Herunder tydeliggør mål og sociale mål for både elever og forældre.

6.    Handle hurtigt ved mobning: Hvis mobning opdages, skal lærerne gribe ind hurtigt. Dette kan indebære at tale med de involverede, inddrage ledelsen, skolens AKT-team og forældrene samt tilbyde støtte til både den, der mobbes, og den, der mobber.

Forældrenes rolle:

Forældre er en vigtig part i at skabe et trygt skolemiljø.

De skal:

1.    Være opmærksomme på tegn på mobning: Forældre skal være opmærksomme på ændringer i deres børns adfærd og trivsel, der kan være tegn på, at de er involveret i mobning, enten som offer eller mobber.

2.    Støtte børnene i at håndtere konflikter: Forældre kan hjælpe deres børn med at udvikle sociale færdigheder og empati, så de kan håndtere konflikter på en konstruktiv måde. Dette kan også indebære at tale med børnene om, hvordan de kan søge hjælp, hvis de oplever mobning.

3.    Samarbejde med skolen: Forældre skal have en åben dialog med skolen og støtte op om skolens antimobbestrategi. Hvis de bliver opmærksomme på mobning, skal de informere skolen og samarbejde om at finde løsninger.

4.    Være rollemodeller: Forældre skal selv vise respekt, empati og ansvar i deres adfærd og kommunikere disse værdier til deres børn. Børn lærer ofte af de voksne omkring dem.

Elevernes rolle:

Eleverne spiller en afgørende rolle i at forebygge mobning, da de er de første, der oplever og ser mobning på tæt hold.

Eleverne skal:

1.    Vise respekt og empati: Eleverne skal lære at respektere hinandens forskelligheder og udvise empati over for klassekammerater, især de, der måske føler sig udenfor eller er mere sårbare.

2.    Tage ansvar for deres handlinger: Eleverne skal forstå, at deres adfærd har konsekvenser for andre. De skal tage ansvar for at handle ordentligt og hjælpe med at skabe et positivt fællesskab.

3.    Sige fra ved mobning: Eleverne skal have modet til at sige fra, hvis de ser, at nogen bliver mobbet, og hjælpe den, der bliver mobbet, med at få støtte. Dette kan også inkludere at tale med en lærer eller en anden voksen, hvis de ser mobning finde sted.

4.    Støtte hinanden: Eleverne skal hjælpe hinanden med at inkludere alle i fællesskabet og sørge for, at ingen føler sig udelukket eller isoleret. At støtte klassekammerater og arbejde sammen om at skabe et positivt miljø er en vigtig del af mobbeforebyggelsen.

For at forebygge mobning på Brøndbyvester Skole kræver det en fælles indsats fra ledelsen, lærerne, pædagogerne, forældrene og eleverne. Ledelsen skaber rammerne og strategierne, lærerne og pædagogerne arbejder dagligt med eleverne, og kan understøtte positive og trygge læringsmiljøer og opdager tidligt tegn på mobning. Forældrene støtter børnene og samarbejder med skolen, og eleverne støttes i at tage ansvar for deres egen adfærd og hjælper med at skabe et inkluderende og respektfuldt klassemiljø samt fællesskab. Løsninger skal altid ske gennem dialog og ikke gennem udelukkelse. Alle bidrager til at skabe en kultur, hvor mobning ikke har plads, og hvor alle elever kan føle sig trygge, værdsatte og anerkendte.

Forebyggelse af digital mobning:

Forebyggelse af digital mobning kræver en bevidst indsats fra både ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elever for at sikre, at alle elever føler sig trygge og respekterede både i den fysiske og digitale verden. Her er, hvordan hver gruppe kan bidrage til at forebygge digital mobning:

Ledelsens rolle:

1.    Skabe klare retningslinjer for digital adfærd: Skoleledelsen bør etablere en klar politik for brug af digitale medier og sociale platforme på skolen, der fremmer respektfuld kommunikation og adfærd online. Dette skal være en del af skolens overordnede antimobbestrategi.

2.    Sikre digital dannelse: Ledelsen skal sørge for, at der undervises i digital dannelse, hvor eleverne lærer om ansvarlig adfærd online, respekt på sociale medier og konsekvenserne af digital mobning.

3.    Opfordre til åben dialog: Skoleledelsen skal skabe en kultur, hvor elever, medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at tage emnet om digital mobning op, så eventuelle problemer hurtigt kan opdages og håndteres.

Personalets rolle:

1.    Integrere digital etik i undervisningen: Personalet skal undervise eleverne i digital etik og ansvarlig online adfærd, herunder hvordan man kommunikerer respektfuldt online og hvordan man håndterer konflikter på nettet. Dette kan inkludere undervisning om emner som net-etik, cybermobning og GDPR.

2.    Vær opmærksom på tegn på digital mobning: Personalet bør være opmærksomme på ændringer i elevernes adfærd, som kan indikere, at de er involveret i digital mobning. Dette kan omfatte pludselige ændringer i elevernes humør samt ændringer i deres sociale relationer.

3.    Skabe et åbent forum for digitale udfordringer: Personalet skal opfordre eleverne til at dele deres erfaringer med digital kommunikation og mobning, så problemer hurtigt kan identificeres og adresseres. Dette kan f.eks. gøres i form af klassediskussioner, klassemøder eller gennem undervisning.

4.    Arbejde aktivt med det sociale pensum. Personalet orienterer sig i det sociale pensum på årgangen og arbejder med det relevante tema.

5.    Handle hurtigt ved digital mobning: Hvis personalet opdager eller får kendskab til digital mobning, skal de gribe ind hurtigt. De skal tage problemerne op med eleverne, involvere forældre og ledelsen, og tilbyde støtte til de involverede parter.

Forældrenes rolle:

1.    Være opmærksomme på børns adfærd online: Forældre skal være opmærksomme på, hvad deres børn laver online, og hvilke sociale medier de bruger. De bør have en åben dialog med deres børn om deres online aktiviteter og sikre, at børnene forstår vigtigheden af at være ansvarlige og respektfulde online.

2.    Lære børnene at reagere på mobning online: Forældre bør lære deres børn, hvad de skal gøre, hvis de bliver udsat for digital mobning, eller hvis de ser, at andre bliver mobbet. Dette kan inkludere at tage screenshots af mobning, anmelde det til platformens administratorer og tale med klassens lærer og/eller skolens ledelse. Endvidere er det forældrenes ansvar, at eleverne overholder de for platformen gældende regler og retningslinjer samt gældende lovgivning.

3.    Støtte samarbejdet med skolen: Forældre skal samarbejde med skolen og følge op på skolens initiativer mod digital mobning. Dette kan inkludere at deltage i forældremøder og workshops om digital mobning og hjælpe med at støtte skolens politikker herunder skolens værdiregelsæt.

Elevernes rolle:

1.    Vise respekt online: Eleverne skal forstå, at deres online adfærd er lige så vigtig som deres adfærd i det fysiske fællesskab. De skal være opmærksomme på, hvordan deres ord og handlinger på nettet kan påvirke andre, og altid vise respekt, både i direkte beskeder og i offentlige indlæg.

2.    Sige fra ved digital mobning: Eleverne skal tage ansvar for at sige fra, hvis de ser digital mobning, og hjælpe med at beskytte dem, der bliver mobbet. Dette kan også inkludere at hjælpe en ven med at rapportere mobning til en voksen.

3.    Brug teknologi ansvarligt: Eleverne skal lære at bruge teknologi og sociale medier ansvarligt, herunder at tænke over, hvad de deler online, og hvordan deres handlinger kan påvirke andre. De skal også forstå vigtigheden af at beskytte deres eget privatliv og respektere andres.

4.    Søge hjælp, hvis de er blevet mobbet: Hvis eleverne selv bliver udsat for digital mobning, skal de vide, at de kan søge hjælp fra en lærer, en voksen eller deres forældre. Eleverne skal føle sig trygge ved at anmelde mobning, så den kan blive håndteret hurtigt og effektivt.

Indgriben og genoprettelse:

Når mobning eller digital mobning opstår på Brøndbyvester Skole, er det essentielt, at alle parter griber hurtigt og effektivt ind. Ledelsen sikrer, at der er klare procedurer og opfølgningsplaner, personalets opgave er at handle hurtigt, dokumentere og støtte eleverne, mens eleverne også har et ansvar for at sige fra, søge hjælp og støtte hinanden. Gennem et samarbejde mellem alle grupper sikrer vi et trygt miljø, hvor mobning ikke tolereres, og hvor eleverne føler sig set og hørt.

Ledelsens rolle:

1.    Modtage og undersøge sagen: Når en mobbesag bliver rapporteret, er det ledelsens ansvar at sikre, at der bliver taget hånd om problemet. Ledelsen tager en aktiv rolle i at modtage information om mobning, interviewe de involverede parter og sikre, at sagen bliver undersøgt grundigt og hurtigt. Dette sikres bl.a. ved at anvende DUCMs proces- og analyseværktøjer.

2.    Involvere forældre: Ledelsen sørger for at inddrage forældrene i processen. Dette kan være gennem møder, hvor man diskuterer situationen, og forældrene får mulighed for at deltage aktivt i løsningen af konflikten.

3.    Skabe opfølgningsplan: Efter at sagen er undersøgt, analyseret og løsningen er fundet, udarbejder ledelsen en opfølgningsplan, hvor der løbende følges op på situationen for at sikre, at mobningen er stoppet, og at alle involverede parter føler sig trygge.

4.    Sikre at antimobbestrategien følges: Ledelsen er ansvarlig for at sikre, at skolens antimobbestrategi bliver fulgt, og at personalet har den fornødne viden om, hvordan de bedst håndterer mobning. Dette sikres bl.a. gennem involvering i anvendelsen af analyseværktøjerne fra DUCM.

Personalets rolle:

1.    Anerkende og reagere hurtigt: Når en lærer eller en medarbejder bliver opmærksom på mobning, er det vigtigt, at de straks griber ind. Det kan være ved at adskille de involverede parter, tale med dem individuelt og vurdere, hvad der er sket. På Brøndbyvester Skole anvender vi opsporings og håndteringsværktøjerne fra DUCM. Dette for at skabe systematik og overblik i arbejdet.

2.    Dokumentere hændelsen: Læreren eller personalet skal dokumentere mobningen grundigt, så der er et klart overblik over hændelsesforløbet. Det er vigtigt at notere datoer, hvad der blev sagt, hvem der var involveret, og hvad der blev gjort ved situationen.

3.    Involvere relevante parter: Læreren eller personalet skal informere skolens ledelse og involvere forældrene, hvis situationen kræver det. Det kan være ved at arrangere møder med forældrene for at diskutere, hvad der er sket, og hvordan situationen kan løses.

4.    Være opmærksom på tegn på mobning: Personalet skal være opmærksomme på tegn på mobning, som kan være ændringer i elevers adfærd, humør eller præstationer. Hvis der er mistanke om mobning, skal personalet tage initiativ til at undersøge det nærmere og iværksætte passende handlinger.

5.    Støtte de berørte elever: Personalet skal sørge for at tilbyde støtte til både den, der bliver mobbet, og den, der mobber. Dette kan inkludere samtaler med skolens pædagogiske personale eller psykolog for at sikre, at eleverne får den nødvendige hjælp.

Elevernes rolle:

1.    Sige fra ved mobning: Hvis eleverne ser mobning, er det vigtigt, at de tager ansvar og siger fra. Dette kan være ved at hjælpe den mobbede, opfordre til, at mobberen stopper, eller ved at søge hjælp fra en voksen.

2.    Søge hjælp: Hvis eleverne selv bliver mobbet, skal de vide, at de kan henvende sig til en lærer, pædagog, skoleleder eller en anden voksen på skolen. De skal føle sig trygge ved at rapportere mobning, så det kan blive håndteret hurtigt.

3.    Støtte hinanden: Eleverne skal opfordres til at være opmærksomme på hinandens velbefindende og hjælpe dem, der måske er udsat for mobning. Dette kan være ved at inkludere dem i sociale aktiviteter og skabe et positivt fællesskab, hvor mobning ikke tolereres.

4.    Dokumentere og vidne: Hvis eleverne oplever mobning, er det vigtigt, at de kan dokumentere hændelsen, hvis de føler sig trygge ved det. Det kan være i form af at tage screenshots af digitale mobbende kommentarer eller beskrive, hvad der er sket. Elever kan også være vidner og hjælpe med at forklare hændelsen, hvis det er nødvendigt.

Forældrenes rolle:

1.    Understøtte de processer skolen iværksætter: For at vi for alvor kan komme mobningen til livs, er det særdeles vigtigt, at forældre støtter op om de tiltag og processer, som skolen sætter i værk. Dette kan inkludere at deltage i møder, samtaler mm. med de forskellige parter.

Tale ordentlig om alle de implicerede parter: Det er vigtigt at man taler ordentligt om klassekammerater også selv om der er konflikter i skolen. Hvis man som forældre udviser tro på og tillid til, at vi sammen kan løse udfordringerne, så bliver det også i højere grad muligt.

Når vi konstaterer mobning eller digital mobning: 

Når mobning eller digital mobning opdages på Brøndbyvester Skole, er det vigtigt at inddrage flere aktører for en effektiv håndtering. Ud over skolens ledelse, personale og elever skal også forældre, AKT-teamet, SSP-samarbejdet og eventuelt eksterne instanser inddrages.

Forældre:

Forældre skal hurtigt inddrages for at drøfte situationen og finde løsninger. Løbende kommunikation mellem skolen og forældrene er afgørende for at støtte både den mobbede og mobberen.

Ressourcepersoner (AKT og SSP):

AKT-teamet, som arbejder med adfærd og trivsel, kan implementere genoprettende praksis. Denne metode involverer alle parter (mobber, mobbet og vidner) i en proces, der fremmer forståelse, ansvar og tillid. SSP-samarbejdet kan inddrages i alvorlige tilfælde, f.eks. hvis der er ulovlige handlinger eller behov for social støtte.

Lærere/pædagoger:

Lærerne/pædagogerne har en central rolle i at opdage og handle hurtigt på mobning. De skal skabe et trygt læringsmiljø og inddrage ledelsen og AKT-teamet, når der er behov. Medarbejderne kan også tage kontakt til ledelsen, der så kan sætte personale på, der kan facilitere genoprettende praksis og hjælpe med at genskabe relationer mellem de involverede.

Elevråd:

Elevrådet kan hjælpe med at skabe opmærksomhed om mobning og støtte initiativer, der fremmer et positivt skolemiljø. De kan også være med til at udvikle løsninger og sikre, at eleverne har en stemme i arbejdet mod mobning.

Eksterne instanser:

I alvorlige tilfælde kan politi eller socialforvaltning inddrages. Dette sker i tæt samarbejde med skolens ledelse, lærere og forældre.

Antimobbestrategi: overholdelse og forankring

Ledelsen på skolen har en central rolle i at bekæmpe mobning og digital mobning. For at skabe en effektiv indsats mod mobning er det nødvendigt, at ledelsen er aktivt engageret og skaber de rammer, der understøtter en kultur af respekt, ansvar og trivsel på skolen. Nedenfor listes nogle konkrete tiltag, ledelsen kan arbejde med for at styrke indsatsen mod mobning:

1. Skabe tydelige rammer og en fælles tilgang:

Ledelsen skal sikre, at skolens antimobbestrategi og værdiregelsæt er klart kommunikeret til alle – både elever, forældre og personale. Dette indebærer, at skolens værdier, som respekt, trivsel, ansvarlighed, anerkendelse og faglighed, er forankret i skolens daglige praksis, og at alle parter er forpligtet til at følge dem.

2. Kompetenceudvikling for personalet:

For at sikre, at personalet er rustet til at håndtere mobning og digital mobning, bør ledelsen prioritere kompetenceudvikling for lærere og pædagoger. Det kan f.eks. være kurser i konflikthåndtering, genoprettende praksis og digital dannelse. Ved at sikre, at personalet er godt uddannet i at identificere, håndtere og forebygge mobning, kan de bedre støtte eleverne i at udvikle sociale færdigheder og løse konflikter konstruktivt.

3. Tidlig opsporing og handlekraft:

Ledelsen skal sikre, at der er klare procedurer for, hvordan mobning opdages og håndteres hurtigt. Dette inkluderer at fremme en kultur, hvor både elever, lærere og forældre føler sig trygge ved at melde om mobning. Ledelsen kan sørge for, at der er et system for regelmæssige trivselsmålinger, hvor mobning og mistrivsel bliver identificeret tidligt, og der handles hurtigt. Endvidere kan ledelsen sørge for, at klasselærerne arbejder aktivt med skolens trivselsmålinger, når disse er afviklet. Dette giver et godt indblik i den generelle trivsel og i klassemiljøet. Samtidig skal ledelsen sørge for, at der er klare retningslinjer for, hvordan mobning håndteres, så der ikke opstår tvivl om, hvad der forventes.

4. Aktivt engagement i genoprettende praksis:

Ledelsen skal understøtte arbejdet med genoprettende praksis, en metode, hvor den antagede mobber, det antagede offer og vidner involveres i at finde løsninger og genskabe tillid. På Brøndbyvester skole, er der personale, der netop er uddannet i denne tilgang. Genoprettende praksis fremmer ansvar og anerkendelse og skaber en mulighed for, at alle parter kan udtrykke deres følelser og behov, hvilket bidrager til at genskabe et positivt fællesskab.

5. Involvering af forældre og eksterne instanser:

Ledelsen skal aktivt involvere forældre, AKT-teamet og SSP-samarbejdet, når mobning opdages. Det er vigtigt, at ledelsen skaber en tæt og åben kommunikation med forældrene, så de føler sig trygge ved at melde om problemer og støtte op om skolens arbejde mod mobning. I alvorlige tilfælde af mobning kan ledelsen også inddrage eksterne instanser som politiet eller socialforvaltningen.

6. Fremme en positiv skolekultur:

Ledelsen skal arbejde med at fremme en kultur, hvor der er fokus på positive relationer og trivsel for alle elever. Dette kan blandt andet gøres gennem temauger, workshops eller elevprojekter, der understøtter skolens værdier om respekt, ansvar og anerkendelse. Desuden kan ledelsen facilitere elevrådet og give eleverne en aktiv rolle i arbejdet med at skabe et inkluderende og mobningsfrit skolemiljø – dette arbejdes der aktivt med på skolen.

7. Opfølgning og evaluering:

Ledelsen bør sikre, at medarbejderne kontinuerligt følger op på- og evaluerer på antimobbeindsatsen. Det kan være i form af regelmæssige evalueringer af trivselsmålinger, samtaler med elever og forældre. Dette giver ledelsen mulighed for løbende justeringer og sikrer, at indsatsen mod mobning er effektiv og tilpasset skolens og den enkelte sags behov.

Afrunding og opsummering

Ledelsen på Brøndbyvester Skole har en afgørende rolle i at sikre en effektiv indsats mod mobning og digital mobning. Det er nødvendigt, at ledelsen aktivt engagerer sig i arbejdet med at skabe et trygt og respektfuldt skolemiljø, hvor mobning ikke tolereres.

En vigtig del af denne indsats er at skabe klare rammer og en fælles tilgang, så skolens antimobbestrategi og værdiregelsæt er tydeligt kommunikeret til alle – elever, forældre og personale. Ledelsen skal sikre, at skolens værdier om respekt, trivsel, ansvar og anerkendelse er forankret i den daglige praksis. Dette sker gennem kompetenceudvikling af personalet, så de er rustet til at håndtere mobning og digital mobning effektivt, herunder kurser i konflikthåndtering og genoprettende praksis.

Derudover skal ledelsen sikre tidlig opsporing og handlekraft, blandt andet ved at fremme en kultur, hvor alle føler sig trygge ved at melde om mobning. Det kan gøres ved hjælp af trivselsmålinger, som gør det muligt at identificere problemer tidligt. Ledelsen skal også sikre, at der er klare retningslinjer for håndtering af mobning, så alle ved, hvordan de skal handle.

En vigtig metode til at håndtere mobning er at arbejde forebyggende. I dette arbejder spiller ledelsen en central rolle særligt på lærerniveau. En anden vigtig metode til håndtering af mobning er genoprettende praksis, som involverer den antagede mobber, det antagede offer og vidner i at finde løsninger og genskabe tillid. Ledelsen skal aktivt støtte op om denne metode, som fremmer ansvar og anerkendelse blandt alle parter. Endvidere skal ledelsen også sikre, at der arbejdes med det samlede klassefællesskab – dette i anerkendelsen af at mobning finder sted i utrygge fællesskaber med uhensigtsmæssige gruppedynamikker.

Ledelsen skal også sørge for tæt involvering af forældre og eksterne instanser som AKT-teamet og SSP, når mobning opdages. Dette sikrer en helhedsorienteret tilgang, hvor både skole og hjem arbejder sammen om at skabe et positivt skolemiljø. I alvorlige tilfælde kan også eksterne myndigheder som politiet eller socialforvaltningen blive inddraget.

Derudover skal ledelsen fremme en positiv skolekultur, hvor eleverne engageres aktivt i at skabe et inkluderende og mobningsfrit miljø, blandt andet gennem temauger, workshops og elevprojekter. Dette skaber et stærkt fællesskab på skolen, hvor eleverne tager ansvar for hinandens trivsel.

Endelig er det vigtigt, at ledelsen sikrer en løbende opfølgning og evaluering af antimobbeindsatsen. Dette kan gøres ved at analysere trivselsmålinger og føre samtaler med elever og forældre. For at sikre, at mobning håndteres på en måde, som både forskning og lovgivning anbefaler, arbejder vi desuden med DCUMs analyseværktøjer, som giver en struktureret tilgang til opsporing og håndtering af mobning.

Samlet set er ledelsens rolle at skabe rammerne for en skole, hvor mobning ikke tolereres, og alle arbejder aktivt for at fremme trivsel og respekt på skolen.

Nyttige links:

https://www.brondby.dk/media/0mffpwoj/detsocialepensuminklmateriale190822.pdf

https://dcum.dk/grundskole/

https://brondbyvesterskole.brondby.dk/skolebestyrelse-og-elevrad/ordensregler