SFO og KLUB
På Brøndbyvester Skole tilbyder vi forskellige SFO- og klubtilbud tilpasset elevernes alder og behov. Fælles for alle tilbud er et anerkendende ressourcesyn og en systemisk tilgang, hvor vi har fokus på den enkelte elevs styrker og muligheder.
Vi lægger stor vægt på dialog, trivsel og stærke relationer, så alle elever oplever fællesskab, tryghed og udvikling i deres hverdag.
Indhold
Elever fra 0. til og med 3. klasse har mulighed for at benytte SFO. I SFO registreres fremmøde via Aula-systemet. Elever fra 4. til 7. klasse kan gå i klub, hvor de selv registrerer deres ankomst og afgang i Aula. Forældre kan følge registreringerne via Aula-appen på mobilen eller gennem Aula/Forældreintra.
I Brøndbyvester findes der desuden byggelegepladser, som er en integreret del af fritidstilbuddene i både SFO og klub i området.
Det pædagogiske grundlag bygger på en række centrale elementer, som danner rammen for arbejdet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.
Disse elementer omfatter blandt andet et grundlæggende børnesyn, hvor barndommen har værdi i sig selv, samt fokus på dannelse og inddragelse af børneperspektivet. Børn skal høres og tages alvorligt som en del af deres udvikling og demokratiske forståelse.
Legen har en central rolle og værdi i sig selv og skal være en naturlig del af hverdagen i SFO. Læring forstås bredt og foregår gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning – både i naturen og i sociale sammenhænge.
Børns udvikling sker i fællesskaber, hvor det pædagogiske personale skaber rammerne for trygge og inkluderende miljøer. Et godt pædagogisk læringsmiljø er afgørende for børns trivsel og udvikling.
Forældresamarbejdet spiller også en vigtig rolle og har fokus på at styrke både trivsel, læring og dannelse. Samtidig skal der være opmærksomhed på børn i udsatte positioner, så alle børn oplever deltagelse, udfordringer og succes i aktiviteter og fællesskaber.
Endelig er sammenhængen mellem skole og SFO vigtig, blandt andet i arbejdet med at styrke børns sociale kompetencer, nysgerrighed og tro på egne evner.
Alle disse elementer skal indgå som grundlag for det pædagogiske arbejde i SFO. Nogle elementer, såsom børnesynet, er altid til stede, mens andre – eksempelvis arbejdet med sammenhæng mellem skole og SFO – kan variere afhængigt af situation og kontekst.
Du kan læse her mere om at være pædagogstuderende
Pædagogstuderende
.
Ind- og udmeldelse foregår via selvbetjeningssystemet digital pladsanvisning.
Tilgå Digital Pladsanvisning for at ind- eller udmelde dit barn fra SFO eller Klub
Du kan kun benytte en computer til Digital Pladsanvisning - IKKE en tablet eller smartphone. Hvis ikke du selv har en computer, er det muligt at benytte én i Borgerservice eller på én af kommunens biblioteker.
Når du opskriver eller udmelder dit barn i Digital Pladsanvisning, er det vigtigt at du afventer en kvittering på skærmen, da dette er din dokumentation for at du har opskrevet eller udmeldt dit barn. Kvitteringen gemmes automatisk i postkassen i Digital Pladsanvisning.
Vær opmærksom på, at du skal udmelde dit barn med 1 måneds varsel til den 1. ellers den 15. i en måned. Når barnet starter i børnehaveklasse, skal du indmelde dit barn i SFO via Digital Pladsanvisning med startdatoen den 1. maj.
Børn som er indskrevet i SFO flyttes automatisk til Klub fra den 1. august i skoleåret, når de begynder i 4. klasse - medmindre I har meldt jeres barn ud inden.
Takster for 2023 pr. måned
SFO: 1.758 kr. (0.-3. klasse)
Klub: 505 kr. (4.-7.klasse)
Bemærk, at taksten for klub gælder fra 1. august, det år, hvor barnet starter i 4. klasse.
Der skal ikke betales for juli måned for SFO.
Samarbejdsaftale mellem Brøndbyvester skole og børnehusene i distrikt Brøndbyvester
SFO Kometen
Morgen åbent alle hverdage fra 06.30-08.00 og igen 12.50-17.00 (fredag 16.30)
SFO Kirkebjerg
Morgen åbent alle hverdage fra 06.30-08.00 og igen 12.50-17.00 (fredag 16.30)
Ved Kirkebjerg 24B
Telefon: 43 28 29 40 - Tast 4
SFO Satellitten
Åbent alle hverdage fra 12.50-17.00 (fredag 16.30)
Krogagervej 32A
Telefon: 43 28 29 40 - Tast 5
SFO Basen
Åbent alle hverdage fra 12.50-17.00 (fredag 16.30)
Krogager 34
Telefon: 43 28 29 40 - Tast 2
Klub Tornehøj
Åbent alle hverdage fra 12.50-17.00 (man + tirs til kl. 21.00) (fredag 16.30)
Tornehøj 3
Telefon: 43 28 29 20 - Tast 3
Klub Tranehytten/Byggeren
Åbent alle hverdage fra 12.50-17.00 (man + tirs til kl. 21.00) (fredag 16.30)
Tranestien 1
Telefon: 43 28 29 20 - Tast 4