Gå til hovedindhold

Mellemtrin og Udskoling

4.-9. klasse

Indhold

    Mellemtrin og udskoling

    Når eleverne skal begynde i 4. klasse, starter de på afdeling Tornehøj, som rummer skolens 4.–9. klasser.

    For at sikre en tryg og glidende overgang begynder eleverne allerede i slutningen af 3. klasse at have deres hverdag på Tornehøj. Det giver dem mulighed for at lære både rammer, voksne og nye fællesskaber at kende, inden de officielt starter i 4. klasse.

    Mellemtrin (4.–6. klasse)

    Mellemtrinnet er en vigtig periode, hvor eleverne udvikler deres faglige færdigheder og bliver mere selvstændige. De arbejder med at læse, skrive og regne på et højere niveau og begynder at fordybe sig mere i forskellige fag. Samtidig styrkes samarbejde, ansvar og gode arbejdsvaner.

    Udskoling (7.–9. klasse)

    Udskolingen forbereder eleverne til ungdomsuddannelserne. Her arbejdes der mere målrettet og selvstændigt med fagene, og eleverne lærer at tage ansvar for egen læring. Der er fokus på fordybelse, refleksion og projektarbejde samt valg af fremtidig uddannelse.

    Fællesskab og traditioner

    På Tornehøj lægger vi stor vægt på fællesskab på tværs af årgange. Gennem faste traditioner og mærkedage mødes eleverne på tværs og lærer hinanden at kende.

    Vi samles blandt andet til morgensang og fællessamlinger i hallen op til skoleferier, hvor hele skolen er samlet.

    En tryg hverdag

    Det er vigtigt for os, at alle elever møder ind til en tryg og positiv skoledag på Tornehøj. Trivsel og gode relationer er grundlaget for læring, og vi arbejder målrettet for, at alle elever får de bedste muligheder for at udvikle sig – både fagligt og socialt.

    Mellemtrin/Overbygning

    Åbningstider for personlig og telefonisk 

    Mandag og onsdag 7.45 - 14.45

    Tirsdag, torsdag og fredag 7.45 - 15.15

    Telefon: 43 28 29 20

    Sidst opdateret: 20. marts 2026