Gå til hovedindhold

SFO og KLUB

Brøndbyvester Skole SFO- og Klub

Indhold

    På Brøndbyvester Skole tilbyder vi forskellige SFO- og klubtilbud tilpasset elevernes alder og behov. Fælles for alle tilbud er et anerkendende ressourcesyn og en systemisk tilgang, hvor vi har fokus på den enkelte elevs styrker og muligheder.

    Vi lægger stor vægt på dialog, trivsel og stærke relationer, så alle elever oplever fællesskab, tryghed og udvikling i deres hverdag.

    SFO og klub

    Elever fra 0. til og med 3. klasse har mulighed for at benytte SFO. Her registreres fremmøde via Aula.

    Elever fra 4. til 7. klasse kan gå i klub, hvor de selv registrerer deres ankomst og afgang i Aula.

    Forældre kan følge registreringerne via Aula-appen eller gennem Aula/Forældreintra.

    I Brøndbyvester findes der desuden byggelegepladser, som er en integreret del af fritidstilbuddene i både SFO og klub.

    Ind- og udmeldelse foregår via selvbetjeningssystemet digital pladsanvisning. 

    Tilgå Digital Pladsanvisning for at ind- eller udmelde dit barn fra SFO eller Klub

    Du kan kun benytte en computer til Digital Pladsanvisning - IKKE en tablet eller smartphone. Hvis ikke du selv har en computer, er det muligt at benytte én i Borgerservice eller på én af kommunens biblioteker.

    Når du opskriver eller udmelder dit barn i Digital Pladsanvisning, er det vigtigt at du afventer en kvittering på skærmen, da dette er din dokumentation for at du har opskrevet eller udmeldt dit barn. Kvitteringen gemmes automatisk i postkassen i Digital Pladsanvisning.

    Vær opmærksom på, at du skal udmelde dit barn med 1 måneds varsel til den 1. ellers den 15. i en måned. Når barnet starter i børnehaveklasse, skal du indmelde dit barn i SFO via Digital Pladsanvisning med startdatoen den 1. maj.

    Børn som er indskrevet i SFO flyttes automatisk til Klub fra den 1. august i skoleåret, når de begynder i 4. klasse - medmindre I har meldt jeres barn ud inden. 

    Takster for 2023 pr. måned 

    SFO: 1.758 kr. (0.-3. klasse)
    Klub: 505 kr. (4.-7.klasse) 

    Bemærk, at taksten for klub gælder fra 1. august, det år, hvor barnet starter i 4. klasse. 

    Der skal ikke betales for juli måned for SFO. 

    Leg og læring

    Legen har en central plads i SFO og har værdi i sig selv. Den er samtidig en vigtig vej til læring.

    Læring forstås bredt og sker gennem:

    • leg og sociale relationer
    • planlagte aktiviteter
    • nysgerrighed og udforskning
    • oplevelser i naturen og fællesskabet

    Fællesskaber og trivsel

    Børns udvikling sker i fællesskaber. Derfor arbejder det pædagogiske personale målrettet med at skabe trygge, inkluderende og udviklende læringsmiljøer.

    Et godt læringsmiljø er afgørende for, at alle børn trives og får mulighed for at udvikle sig.

    Det pædagogiske grundlag

    Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i en række centrale værdier, som danner rammen for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Et vigtigt udgangspunkt er et anerkendende børnesyn, hvor barndommen har værdi i sig selv, og hvor børn inddrages aktivt i deres hverdag. Børn skal høres og tages alvorligt som en del af deres udvikling og demokratiske dannelse.

    Forældresamarbejde

    Et tæt samarbejde med forældrene er en vigtig del af arbejdet. Samarbejdet har fokus på at understøtte børns:

    • trivsel
    • læring
    • dannelse

    Der er samtidig særlig opmærksomhed på børn i udsatte positioner, så alle børn oplever at være en del af fællesskabet og får mulighed for deltagelse og succes.

    Sammenhæng mellem skole og fritid

    Sammenhængen mellem skole og SFO spiller en vigtig rolle. Her arbejdes der blandt andet med at styrke børns:

    • sociale kompetencer
    • nysgerrighed
    • tro på egne evner

    Et fælles grundlag

    Alle disse elementer indgår som en del af det pædagogiske fundament i SFO.

    Nogle værdier – som børnesynet – er altid til stede, mens andre tilpasses den konkrete hverdag og de situationer, børnene indgår i.

    Samarbejdsaftale mellem Brøndbyvester skole og børnehusene i distrikt Brøndbyvester

    Sidst opdateret: 24. marts 2026